top of page

OPSKRIFTER MED VORES ÆBLEMOST

LÆKKER RUGGRØD MED ÆBLEMOST & NØDDER 

 

(1 person) 

 

1 dl. rugflager - 1 1/2 dl. koldt vand - 1 dl. æblemost - 1/2 revet æble - 2 spsk. ristede hasselnødder - 1 spsk. honning - 2 spsk. skyr. 

 

Bland rugflager, vand og æblemost i en gryde, og kog i ca. 5-7 minutter, til det tykner. Husk at røre rundt, mens det småkoger. Server med revet æble, hasselnødder, honning og en klat skyr på toppen. 

 

Velbekomme! 

SKØNNE DELLER MED RAMSLØG, RUG & ÆBLEMOST 

 

(4 personer) 

 

500 g. hakket kalv og okse - 3 æg - 1 dl. mælk - 100 g. rugflager - 1 dl. æblemost - ramsløg - salt og peber - 2 spsk. rapsolie - 300 g. edamame bønner - 2 dl. hytteost - 3 spsk. honning - Saft fra 1/2 citron - frisk hakket dild - 300 gr. spidskål. 

 

Ælt køder med æg, mælk, rugflager, æblemost og ramsløg samt lidt salt og peber, til en fars. Synes du at farsen er for tynd, mættes den med flere rugflager. Farsen skal være således at den kan formes og steges som frikadeller. Steg i olie som almindelige frikadeller. De kan evt. lunes færdige i ovnen ved 160 grader i ca. 5-8 minutter. Imens laves tilbehøret. Hæld de frosne edamame bønner i en skål, og hæld kogende vand over. Bland hytteost, honning, citron og dild. Smag til med salt og peber. Hæld nu vandet fra edamame bønnerne og bland bønnerne med det fintsnittede spidskål, og vend det med hytteostcremen. 

 

Velbekomme! 

GLASEREDE GULERØDDER MED JORDNØDDER  

 

(Tilbehør til 4 personer) 

 

400 g. skrællede gulerødder - ½ dl. olivenolie - 100 g ristede jordnødder - ½ l æblemost - 4-6 stilke estragon - 2 æbler skåret i tern - 50 g. smør - salt og peber.

 

Skær gulerødderne groft og sauter dem på en pande i olivenolien, ca. 3-4 min ved middelvarme, hæld æblemosten på og lad den koge ind, tilsæt de skårne æbler, halvdelen af den plukkede estragon og lad det sautere i yderligere 3 min. Tilsæt smørret og vend gulerødderne heri. Pluk resten af estragonen og dekorer med denne, samt jordnødderne.

 

Tilbehøret passer perfekt til lækre lammeculotter eller en sundaysroast. 

 

Velbekomme! 

SIMRERET - KYLLING I ÆBLEMOST  

 

(4 personer) 

 

200 g knoldselleri - 3 gulerødder - 2 løg - 2 fed hvidløg - 8 kyllingeoverlår - 1 spsk olie - salt og peber - ca. 4 dl æblemost - 2 æbler - 1 dl madlavningsfløde 18 % - 2 spsk hvidvinseddike - 50 g sorte oliven - ris (beregn ca. 1 dl rå ris per person).

 

Skræl sellerien, og skær den i tern. Skræl gulerødderne, og skær dem i tykke skiver. Pil løgene, og skar dem i både. Pil hvidløget,og hak det fint. Kog risene efter anvisningen på pakken. Steg kyllingelårene i olie i en tykbundet gryde, til de får en flot brun overflade. Tilsæt selleri, gulerødder, løg og hvidløg, og lad det hele stege et par minutter. Krydr med salt og peber. Hæld æblemosten i gryden, og lad retten simre ca. 25 minutter. Skær æblerne i både, og vend dem i retten. Lad retten simre i yderligere 5 minutter. Tilsat fløde, hvidvinseddike og oliven, og varm retten igennem. Server retten
med kogte ris.

 

Velbekomme! 

Åbningstider: 

 

Mandag-fredag: 9.00-17.00

Lørdag-søndag: 10.00-16.00

Find os: 

 

Lille Salbyvej 54

5370 Mesinge

FYN

 

Kontakt os: 

 

+45 22 50 67 38

info@nybrofrugt.dk 

Følg os: 

  • Facebook Basic
  • Instagram Basic
bottom of page